Mere værdifuld for virksomheden

 

balance

 

Det er banalt – men banalt betyder, at det er relevant for mange: Der er helt simple grundsten, som virksomheder kan bygge mere værdi på, ikke kun for virksomheden selv, men også for de mennesker, der driver virksomheden i alle lag.

Den maksimerede værdi ligger i ledere og medarbejdere i balance. Fysisk og mental balance.
To sammenhængende og indbyrdes afhængige størrelser.

Ligesom hoved og krop hænger sammen (mental og fysisk balance), har et helt almindeligt menneske en hverdagsudfordring, der udgøres af 1) at holde sammen på arbejdsopgaver i alle afskygninger og 2) privatlivet i alle aspekter: samarbejde og samliv med eventuel partner, omsorg for børn, økonomi, husholdning, fysisk form og øvrigt socialt liv.

Et simpelt regnestykke viser hurtigt, at døgnets timer efterlader få timer til den private afdeling, hvis søvn skal opretholde sin vigtige plads på agendaen.

Søvn, ja. Folk, der har forstand på det, anbefaler 8 timers søvn som optimalt, om end der kan forekomme mindre udsving på individuelt niveau. Masser af undersøgelser viser dog, at alt for mange mennesker ganske enkelt ikke mærker og efterlever dette grundlæggende behov. Eller rettere, de mærker det sandsynligvis i form af træthed, manglende overskud, manglende koncentrationsevne, kortere lunte, hovedpine osv. En del spiser sig en overvægt til i jagten efter lidt mere energi, fordi træthed let bliver forvekslet med sult i farten.

Det var 8 timer. Hertil 8-10 timers arbejdsdag, hvis vi tilregner transport og en mindre margin for overarbejde – for ikke at tale om arbejde udenfor regulær arbejdstid. Der resterer herefter vågne 6 timer. Om morgenen går der let mellem 1-2 timer, afhængig af antal familiemedlemmer og deres alder. Tilbage er 4-5 timer. Herfra går tid til indkøb, madlavning, oprydning, tøjvask, planlægning, lektielæsning, sport o.lign. Der går let 3-5 timer, medmindre det hele foregår i et rasende disciplineret tempo – hvilket ikke kan anbefales, hvis der skal være et bare nogenlunde niveau af livskvalitet og øjenkontakt i familien.

Øjenkontakt, ja. For øjenkontakt og tid er uomgængelige kriterier, hvis hele den private del af et menneskeliv skal hænge sammen på en måde, der giver overskud og gåpåmod til de opgaver, der ligger og venter i virksomheden. For det kræver øjenkontakt og tid at connecte så meget med sin partner, at der kan planlægges, udføres og evalueres samtidig med, at der løbende omstruktureres og omfordeles i den lille enhed, som familien udgør. For i en familie med to voksne (eller en) og to børn (eller bare et), er der mange og evigt krydsende behov, følelser og konkrete opgaver at tage hånd om.

Netop søvn og tid/øjenkontakt er desværre de to områder, hvor de fleste mennesker begynder at gå på kompromis, når døgnets timer ikke slår til. Og netop de to områder er de steder, hvor energitabet er størst, når behovene ikke bliver dækket. Det næste, der slækkes på, at typisk sport eller anden form for fysisk udfoldelse – endnu en grundsten i et menneskeliv, som vi efterhånden har fået banket godt og grundigt fast, og som er en indiskutabel forudsætning for sundhed og trivsel. Den nyeste hjerneforskning underbygger kun dette.

Resultat af slækket greb om fundamentale behov: Mindre værdi for den virksomhed, hvor den enkelte bidrager med sin arbejdsindsats. Efter længere tids nedprioritering: Stress. Ikke bare mindre værdi, men direkte udgifter.

Ja, det er banalt. Og derfor superrelevant.

Er der en let løsning på den udfordring, at vi først bliver rigtigt værdifulde for virksomheden, hvis hele puslespillet af arbejds-, familie- og fritidsliv bliver lagt med præcision og vugger roligt i fin balance?

Uanset, hvor indlysende, det er, at mentalt og fysisk overskud giver bedre samarbejde, mere talentudvikling, mere innovation, færre sygedage og konflikter, er virkeligheden, at en hel del af os, i hvert fald i perioder, af forskellige årsager ikke mestrer denne topform og balance og derfor afføder langt mindre værdi for den virksomhed, vi arbejder for.

Den enkelte leder/medarbejder har ansvaret for at møde sine egne individuelle behov. Uden diskussion.

Men vil virksomhederne ikke skabe mere værdi ved at give næring til den enkeltes opmærksomhed på disse meget elementære behov – og måske endda yde lidt ekstra støtte til dem, der har svært ved at få hele molevitten til at hænge sammen? Og helst inden det bliver et regulært problem, menneskeligt og økonomisk?

Når den enkelte begynder at bytte rundt på prioriteringerne og nedtone de behov, der er fundamentet for mental og fysisk balance, begynder konflikterne at tage fart. Konflikter i både arbejdsliv og privatliv. Konflikter, der fylder, dræner og ødelægger.

Så tilbage til det grundlæggende. Fokus på behov. Som altid går virksomheden og dens ledere forrest med et godt eksempel. Først og fremmest er lederen en rollemodel og skal derfor selv mestre balancen. Derudover skal lederen have fokus på en enkelte medarbejders balance. Sammen med medarbejderen selv, naturligvis.

Dét er personligt og professionelt lederskab. Og det skaber værdi.