Bliv en god leder

hvordan bliver man en god leder

Find det naturlige talent i dine medarbejdere og bliv en bedre leder
De fleste mennesker i den vestlige verden går på arbejde, fordi de vil gøre en forskel. Alligevel er det ikke altid den oplevelse, man sidder tilbage med som leder. Måske møder du demotiverede medarbejdere eller dårlig kultur på arbejdspladsen. Måske kæmper du med et højt antal af sygemeldinger, stress og generel dårlig trivsel. Alt sammen ting, der både giver sig til udtryk i arbejdsglæden på kontoret og i tallene på bundlinjen.

En god leder er bevidst om sit ansvar og udviklingen blandt sine medarbejdere. Der kan være mange grunde til mistrivsel og lav produktivitet på en arbejdsplads, men ofte skal du kigge dybt ind i den enkelte medarbejderes personlighed for at finde svaret på problemerne. 

Talenter er noget, vi alle er født med. Vi har også tillærte talenter – ting, vi har trænet igen og igen gennem vores hidtidige liv. Talenter er er grundfæstet i neurologien og beskriver, hvilke ting, vores hjerne har lettest ved.
Nogle neurologer mener, at mennesket fødes med omkring 20 af de 34 talenter. En stor del af talenterne forsvinder med tiden, og gennem teenageår og den første del af 20’erne reduceres de til mellem 3 og 10.

Find talentet og styrk kompetencerne

Når vi ikke bruger vores talenter, går det både ud over den personlige arbejdsglæde og kvaliteten af arbejdet.

Bruge du dig selv til arbejde, der ikke ligger let for dig, er du på energikrævende mentalt overarbejde. Det medfører udsættelse, overspringshandlinger og nedsat motivation.

Dine kompetencer er produktet af dine talenter, viden og erfaring. Hvis en medarbejder har talent, men mangler viden og erfaring er der en god grobund for at indsamle viden og erfaring, så medarbejderen med tiden opnår sublime kompetencer. Mangler talentet derimod, kan man indsamle nok så meget viden og erfaring men aldrig opnå mere end middelmådige resultater.

Der er ingen grund til at springe over, hvor gærdet er højest

Når medarbejderen ikke arbejder i kraft af sine talenter, vil der opstå frustration. Uanset hvor meget energi og arbejde han/hun lægger i en opgave, bliver resultatet i bedste fald lunkent. Den oplevelse fører til demotiverede og uinspirerede medarbejdere, der arbejder langsomt og rammes af stress. Derfor er det vigtigt at tage udgangspunkt i sine medarbejderes sande talenter.

Hvis dine medarbejdere bruger deres talenter, er de motiverede og er bedre rustet til at klare udfordringer og modstand. En god leder er derfor nødt til at danne sig et tydeligt billede af sine medarbejderes talenter.

Det kan lyde dovent at springe over, hvor gærdet er lavest, men nogle gange er der gode grunde til at gøre præcis dette, når dine medarbejdere skal udnytte deres potentiale til fulde.

Hvorfor spilde energi på at kæmpe for at opnå kompetencer, der alligevel er uden for din rækkevidde? Hvis arbejdsopgaverne matcher din medarbejders talenter, vil arbejdet udføres let med arbejdsglæde og overskud.

Det er alfa og omega for dig at kende og forstå dine medarbejderes talenter, hvis du vil være en bedre leder. Ligeledes kan det også betale sig at vende blikket indad og blive bevidst om dine egne talenter. Sådan bliver du en stærkere og bedre leder for dine medarbejdere.

Bliv en bedre leder

Mange bruger nogle af deres talenter, mens andre bliver glemt og forsømt. Måske har du eller dine medarbejdere vaner og arbejdsformer, der strider imod jeres talenter og tynger jeres arbejdsliv. En talenttest er en effektiv og anvendelig måde at blive bevidst om dine eller dine medarbejderes sande talenter og et af svarene på, hvordan du bliver en bedre leder.

Testen gennemføres online, og efter jeg har modtaget resultaterne, bliver de analyseret og jeg finder ud af, hvad de siger om dig eller din medarbejder. Efterfølgende mødes vi til en sparringssession, hvor jeg fremlægger, hvordan du kan dreje dit arbejdsliv i en mere produktiv og skabende retning.
Du kan læse mere om min talenttest her.

Talenter er medfødte og veltrænede gaver, som du kan få til at vokse og blomstre, hvis du er opmærksom på dem. Din indsigt i dine egne og dine medarbejderes talenter og udviklingspotentiale er et stort skridt hen imod at skabe succes på arbejdspladsen. Få en klar indsigt og forståelse for dine egne og dine medarbejderes talenter og bliv en bedre leder til gavn for dig, dine medarbejdere og din virksomhed.